
Saltede mandler
Her får du min nemme opskrift på saltede mandler. De tager ikke lang tid at lave og smager helt fantastisk! De er helt perfekte som en snack i madpakken til dine unger eller til et køligt glas rosé til dine gæster.
Ingredienser:
- 250 g mandler
- 2,5 dl kogende vand
- 4 spsk salt
Fremgangsmåde:
- Opløs saltet i det kogende vand i en lille gryde.
- Tilsæt mandlerne og rør rundt.
- Lad mandlerne trække i saltvandet i ca. 30 minutter.
- Dræn dem for vand i en si og læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Rist mandlerne i ovnen ved 150 grader i ca. 20- 25 minutter. Husk at holde øje med dem.
- Når de er kølet af opbevares de i en lufttæt beholder.
