Livsstil

Januar planer

Kalenderen viser nu januar 2021 og et helt nyt år er klar til at blive taget i brug. Jeg elsker december med alt hvad det indebærer. Og nu hvor julepynten er pakket væk og sneen ikke har meldt din ankomst, kan det hele godt føles en anelse gråt og trist. Alligevel så kan jeg faktisk godt lide januar måned. Der er et eller andet over det, at tage hul på et helt nyt år. Det er som om man starter lidt på en frisk.

I år er kalenderen ikke helt så fyldt som den plejer, da Corona stadig har sin helt egen dagsorden. Men så må man jo lægge sine egne små Corona-venlige planer. Her er hvad jeg planlægger, at hygge mig med i denne måned.

  • Eksperimentere med nogle forskellige grøntsags-juice.
  • Lave varme supper.
  • Teste opskrifter på fastelavnsboller. Og måske også teste bagerens fastelavnsboller 😉
  • At bage verdens bedste pølsehorn… Find dem på bloggen 😉
  • At lave bål i haven, når det bliver mørkt. Sidde omkring det, med familien, indhyllet i tæpper og drikke varm kakao med flødeskum. Det er noget så hyggeligt.
  • Forhåbentlig at kunne tage ungerne med en tur på kælkebakken og bygge snemænd sammen. Hvis Kong Vinter melder sin ankomst.
  • Stille og roligt begynde at lægge planer for omlægning af forhaven der indtil nu har været ret kedelig.
  • At nyde en stille stund, foran brændeovnen, med en kop kaffe og en god bog.
  • At planlægge årets sommerferie – selvom Corona gør det lidt udfordrende.

Hvilke planer har du for januar?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *