
Knækbrød
En nem og hurtig opskrift på lækre, sprøde knækbrød. De er perfekte som en lille eftermiddagssnack serveret med lidt ost og gnavegrønt.
Opskriften giver to bageplader med knækbrød.
Ingredienser:
- 3 dl hvedemel
- 1 dl græskarkerner
- 1 dl chiafrø
- 1 dl sesamfrø
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl finvalsede havregryn
- 1 tsk fint salt
- 1 tsk bagepulver
- 1 dl olie
- 2 dl vand
- En smule flagesalt til at drysse på knækbrødene inden de kommer i ovnen.
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Bland alle ingredienserne godt sammen i en skål. Jeg rører det sammen med en dejskraber.
- Del dejen i to lige store dele.
- Rul hver del, tyndt ud, imellem to stykker bagepapir.
- Fjern det øverste stykke bagepapir og træk det nederste, sammen med dejen, over på en bageplade.
- Skær dejen igennem i lige store stykker. Du bestemmer hvor store de skal være. Jeg laver ca 18 på en plade og skærer dejen igennem med en pizzaskærer.
- Drys dejen let med flagesalt og bag knækbrødene i 15-20 minuter ved 180 grader, varmluft. Husk at holde øje med dem, da det pludselig kan gå stærkt. De skal være gyldne og sprøde.
- Lad dem køle helt af, skil dem ad og opbevar dem i en lufttæt bøtte eller dåse.

