Rejser og oplevelser

Berlin på to dage – en guide

Vi er lige vendt hjem efter to dage i Berlin, og jeg har derfor lyst til at dele en lille guide med jer.

Vi havde nemlig aldrig været i Berlin før, så turen blev en ret kompakt og effektiv udgave af en storbyferie – lidt a la se-det-vigtigste-i-Berlin-på-2-dage. Vi havde ikke børn med, for vi var egentlig i byen for at holde møde med en af vores kunder, så derfor kunne vi naturligvis også være meget mere strikse med tidsplanen, end hvis vi havde haft de to baryler med. Som vi i øvrigt savnede helt vildt hele tiden, for Berlin er bare en rigtig børnevenlig by, og vi kunne virkelig have haft en god tur med dem.

Derfor har vi også besluttet, at vi tager til Berlin med børn inden for overskuelig fremtid, og det kommer der jo så en helt anden guide ud af til den tid, er jeg sikker på. Men denne guide er til jer, der rejser alene eller som et par – eller eventuelt med store børn – og som kun har kort tid til at se det vigtigste i Tysklands hårdt prøvede, men også meget charmerende, hovedstad.

Vores hotel
Vi boede på Schall und Rauch hotel på Gleimstraße 23 i området Prenzlauer Berg, som ligger i det gamle Østberlin. Området bærer præg af, at have været spærret inde bag muren, men det er selvfølgelig længe siden, og i dag leves livet jo præcis som i resten af Berlin. Hvis man er til gadekunst, skæve finurligheder og små, anderledes caféer og hoteller, så er det her, man skal bo.

Selve hotellet kan vi dog ikke anbefale, for værelset var koldt og fugtigt, men nu var vi her jo også i februar. Berlinerne går ikke helt så meget op i isolering og tætte vinduer, som vi gør i Danmark … Når vi næste gang skal til Berlin (især med børn), vælger vi et større hotel med mere komfort og helst i Mitte-området. Men det var sjovt at prøve at bo i et berlinsk baghus midt i Prenzlauer Berg.

Det gamle Østberlin er fuld af smukke pastelfarvede huse …

Jeg kunne godt promenere (som min søde farmor kaldte det) med denne vogn. Kræver selvfølgelig en baby, og det har jeg ikke lige til rådighed. Men vognen var heller ikke til salg … 😉

Den fineste isenkræmmer som taget ud af fortiden. Vi købte en schweizerkniv til Frederik her.

Skøre vingummier i Bärenland

Schönhauser Straße er fyldt med små, originale forretninger, som ville give Silvan og Bestseller kamp til stregen når det gælder alt fra isenkram til modetøj. En tur op og ned af gaden er en inspirerende oplevelse – når bare man går udenom de store kæder, som selvfølgelig også har fundet deres vej ind i området. Vi boede lige midt i det hele, så det blev til flere ture på blot to dage.

Det er også her man finder Bärenland – en forretning kun med vingummi! – næsten side om side med et økologisk bageri – sådan er området, og det er ret skønt, synes jeg.

Vingummierne er nu ikke at sammenligne med dansk vingummi, men hvad de mangler i smag og konsistens får man til gengæld tifold i skøre udformninger og kæmpe udvalg. Vi købte en vingummipizza (!) til ungerne, og de kan rigtig godt lide den, skulle jeg hilse at sige. 😉

Moderne arkitektur med tydelige referencer til noget sydlandsk. Jeg tænker tyrkisk badeby … Men det lå ved Mauerpark, og var moderne lejligheder til smarte berlinske børnefamilier.

The Bird. Her spiser man tung og overdreven – men velsmagende! – amerikansk diner-mad.

Mauerpark og The Bird
Området byder også på mere modernistiske bygninger samt den store Mauerpark, som efter sigende skulle være skøn om sommeren, men som var kold, øde og mørk, da vi kom forbi en onsdag eftermiddag i februar, og som derfor slet ikke var værd at fotografere. Men om sommeren skulle det altså være et dejligt sted, og især i weekenderne, hvor der også bliver afholdt markeder, og hvor berlinerne leger, holder picnic og slapper af i den store park, som er opstået langs den lange, brede vej, hvor muren stod før i tiden.

Vi nøjedes med at følge (mur)vejen, i stedet for at slå os ned i parken, og vi nåede op til it-restauranten The Bird, hvor vi selvfølgelig skulle have en af deres legendariske Da Bird burgere – en fedtet omgang med masser af kød og pommes frites. Det smagte godt, og stedet er super hyggeligt og uprætentiøst, men succesen hviler vist mere på den flabede (og sjove og moderne) tone i menukortet end på den reelle kvalitet i maden. Vi blev (over!)mætte og traskede derfra med tunge maver.

Nu er det prøvet, og det skal man, men det tåler ikke en gentagelse for mit vedkommende – på nær selvfølgelig hvis børnene også skal opleve stedets uformelle atmosfære og de ekstremt store mængder kød, man kan proppe ind i en burger. Og det skal de jo nok.

Masser af økologi
Berlinerne (og tyskerne generelt) er vilde med økologiske og biodynamiske varer, og der ligger store øko-supermarkeder på næsten hvert gadehjørne. Vi boede lige over for et, og bilen blev derfor fyldt godt og grundigt op, inden vi vendte hjem.

I bil til Berlin
Og ja, vi kørte i bil til Berlin. Det var klart det smarteste og billigste, når man som os kører fra det sydvestlige Danmark. Det tog os 5 timer fra Kolding til Berlin, og det er såmænd ikke så meget længere tid, end hvis vi havde skullet ud i lufthavnen og med et fly og derefter med offentlige transportmidler fra lufthavnen til hotellet. Samtidig er flybilletterne fra Billund lufthavn op til 3 gange dyrere end fra Kastrup. Ja, det er uretfærdigt, men heldigvis er jeg ret glad for min bil og for at køre, og Berlin er tilmed en meget bilvenlig by med simple trafikregler og masser af (gratis eller billige) parkeringsmuligheder. Vi kunne parkere lige uden for hotellet i lige så mange dage vi ville for kun 8 euro pr. døgn. Vi brugte også deres S- og U-bahnsystem, men vi kunne lige så godt have kørt rundt i vores egen bil, for det vrimlede med parkeringspladser alle vegne.

Hvis man tager bilen med til Berlin, skal man lige huske at købe et grønt klistermærke til forruden på forhånd (fås hos FDM) som viser, at bilen ikke er en slem miljøgris, for så må den nemlig ikke køre i byen. Hvilket man faktisk også godt kan fornemme, for der er meget lidt smog i Berlin. Virkelig rart.

Offentlig transport i Berlin – S-bahn og U-bahn
Berlins S- og U-bahnsystem er svært at gennemskue, men da vi først fandt ud af det, var det faktisk meget let at bruge. Man kan køre i både S- og U-bahn på samme billet, men man skal huske at stemple i de forskellige billetautomater (S-bahn er rød – U-bahn er gul). Vi troede, at U-bahn kørte under jorden og S-bahn over jorden, og det forvirrede os i starten, for sådan hænger det ikke helt sammen. Begge systemer kører over og under jorden i et ikke-gennemskueligt system, men det virker, og det er let at komme rundt på kryds og tværs i hele byen.

Brandenburger Tor

Rigsdagen

På sight seeing – de vigtigste steder at se i Berlin

Torsdag morgen stod vi op, spiste morgenmad på hotellet, og tog derefter ud på den helt store sight seeing-tur. Vi lignede grangiveligt dårlige kopier af japanske turister med vores kort over S- og U-bahn, kamera om halsen og en alt for upraktisk taske (man skal bære sin taske på ryggen som en rygsæk – alt andet fortryder man).

Heldigvis havde vi taget godt med tøj på, for det var bidende koldt! Det var noget med en østlig vind, der også gav frostgrader og sne i Danmark. Vi frøs, trods store vinterjakker, vinterstøvler, tørklæder, huer og handsker. Lesson learned: ikke tage på storbyferie i de koldeste vintermåneder. Det er simpelthen for koldt at skulle gå så meget udendørs, når temperaturen er under frysepunktet. Til gengæld var der ikke ret mange turister, så der er fordele og ulemper ved det hele.

Vi fik – trods kulden – set alt “det vigtige” torsdag formiddag: Rigsdagen, Brandenburger Tor og Tiergarten. Sidstnævnte så kold og vinteragtig på den kedelige, brune måde, at jeg slet ikke ville fotografere den. Derimod hastede vi bare videre til den nærmeste café, for at varme os over en kop varm kaffe. Det gjorde vi i øvrigt mange gange den dag, og det trick reddede hele dagen for os.

Kaffe må der til …

Eftertænksomhed ved Det jødiske mindesmærke

Det jødiske mindesmærke er også et absolut must, når man er i Berlin for første gang. Det ligger lige bag Brandenburger Tor, så det er nemt at finde. Anders og jeg har interesseret os en del for 2. verdenskrig i nogle år, så for os var det en ret vild oplevelse, at gå rundt blandt de store betonklodser. Mange har kritiseret monumentet, men jeg synes, det er fuldstændig lige som det skal være. Man får en sær blandet fornemmelse af frihed, fjendtlighed, fangenskab og håb, mens man går rundt mellem klodserne, der varierer i størrelse og højde – så er man oppe i fri luft, så er man nede i et dybt hul. Sådan må det rent faktisk have været at være jøde under 2. verdenskrig – forestiller jeg mig uden at kunne vide noget som helst om det.

Der ligger et Holocaust-museum under jorden under mindesmærket, og det skal man helt sikkert gå ind og besøge. Det er gratis, og det er en stor oplevelse. Vi gik derfra i stilhed, og det varede lidt, før vi kom op i omdrejninger igen. Stedet kræver eftertænksomhed og nærvær.

Galeries Lafayette og let frokost …

Den franske domkirke. Smukhed!

Shopping og let frokost
Heldigvis er der jo ikke noget som mad og shopping, der kan få vores moderne, forkælede hjerter til at banke kækt igen, vel … 😉

Lige før frokost frekventerede vi således det forjættede luksus-indkøbscenter Galeries Lafayette. Ikke fordi vi havde råd eller manglede noget, men fordi det var sjovt og skønt og ekstravagant. Og fordi der var 50% udsalg på ballerinaer fra See by Cloé …

Fra Lafayette gik vi forbi Den Franske Domkirke (smuk!) og slog os ned på den fineste lille café Bistro am GendarmenmarktMarkgrafenstraße 41. Her fik vi en skøn, let frokost, hvilket vi virkelig trængte til ovenpå gårsdagens burger-orgie på The Bird. Skal i øvrigt prøve at lave salat med syltetøj/frugtgelé – det fungerer overraskende godt …

Berliner Dom. Her skal vi indenfor næste gang.

Derefter var det tid til sidste del af dagens program: Berliner Dom og tv-tårnet set på af stand. Vi var ikke inde i domkirken, for vi havde reserveret bord på restauranten i tv-tårnet, så vi hastede videre, mens dag blev til aften.

Det ser ud som om, man er så tæt på, men da vi først nåede helt hen til tårnet, var mørket faldet på – se bare forskellen på billederne af tv-tårnet. De er taget med kun gåturen fra domkirken og hen til tårnet imellem.

Ingen tasker i tv-tårnet!
Vi kom vi i øvrigt slet ikke op i tårnet, selvom vi havde bestilt bord på restauranten hjemmefra. Årsag? Kontrollanten ville ikke lade os komme ind med vores taske og 2 små shoppingposer. Der var tale om en helt almindelig shopper på 30×40 cm samt to små shoppingposer fra La Fayette – mindre end shopperen og lige til at kigge ned i. Men det måtte vi altså ikke. Vi kunne vælge at putte sagerne ind i et skab på den nærliggende Alexanderplatz Station, men det havde jeg slet ikke lyst til; at efterlade mit (hundedyre) kamera, min taske, alle mine personlige ejendele samt mine nye indkøb fra Lafayette i et offentligt skab – nej tak. Heller ikke selvom sikkerheden er “god nok”, som vi blev forsikret om.

Så vi må vente med turen op i tv-tårnet til næste gang, vi besøger Berlin, hvor vi jo også har børnene med. Så kan vi også nyde oplevelsen med dem.

I stedet blev det til indisk take away og Netflix seriekigning på hotelværelset, og det var faktisk den perfekte afslutning på en lang og begivenhedsrig dag.

På vejen hjem til hotellet skulle Anders lige forbi lobbyen på SAS hotellet ved Alexanderplatz for at se deres kæmpe akvarium. Det var på anbefaling fra en bekendt, og det var ret imponerende. Mens vi stod der, kom der flere som os: turister på udkig efter skæve og anderledes oplevelser i Berlin. Det lader til at være lidt af et trækplaster, det akvarium.

God morgenmad hos Zuccherino i Prenzlauer Berg
Fredag morgen spiste vi morgenmad på denne lille morgenmadsrestaurant, og det var lige i øjet. Virkelig lækkert og kan varmt anbefales, hvis man bor i området omkring Gleimstraße og Schönhauser Straße og ikke har booket et hotel med fremragende morgenmad – ahem …

Her hos Zuccherino får man den skønneste morgenmad – og rigeligt af den! – serveret af søde, morgenfriske ekspedienter.

Det jødiske museum
Vi skulle til møde fredag eftermiddag, men vi kunne lige nå et besøg på Det jødiske Museum. En fin oplevelse, men ikke et must efter min mening. Da vi var der, var der en særudstilling af Eran Shakine (efterkommer af KZ-overlevere) og det var ret interessant, men museet i sig selv er lidt skuffende, hvis man forventer sindsbevægelse og gåsehud. Det får man ikke her, men til gengæld får man flot arkitektur og en museumsbutik med masser af lækkerier i form af bøger, nips og jødiske relikvier, og jeg ærgrede mig (endnu engang) over ikke at være bedre til tysk, for så havde jeg haft mange bøger med hjem her fra. Nu nøjedes jeg med at bladre, kigge og så købe et postkort og nogle smukke notesbøger med traditionelt jødisk mønster. Smukke ting er en stolt jødisk tradition, og det passer en uforbederlig æstetiker som mig ganske glimrende.

Hvis vi havde haft mere tid (og et bedre og mere varmt hotelværelse), havde vi spist aftensmad på Villa Rodizio som ligger i Prenzlauer Berg. Men vi ville hellere hjem lige efter vores kundemøde, så vi kunne være hjemme om morgenen, når ungerne vågnede, og derfor satte vi kursen nordpå efter at have provianteret lækre burridos til turen hos Chupenga i Friedrichstadt – varme anbefalinger her fra!

Til sidst vil jeg bare lige nævne, at når man er i Berlin, skal man selvfølgelig bemærke Ampelmann – Berlins særprægede lyskrydsfigur! Den er sød og sjov og sær, og rundt omkring finder man særlige souvenirbutikker, som sælger alt muligt skrammel med de to figurer på. Vi købte et viskelæder til hver af ungerne og en t-shirt til Lærke – fordi vi ikke kunne lade være, og fordi historien bag Ampelmann er lidt sød: den blev nemlig lavet af en trafikforsker i det gamle Østberlin, som mente, at folk ville respektere lyskrydset mere, hvis de fandt sympati for figuren … Man kan jo diskutere, om det ikke er nok, at risikere at blive kørt over, men der skulle åbenbart mere snilde til dengang i det gamle Østberlin … Hele Berlin har valgt at adoptere den lille fyr, som er blevet et vartegn for byen og et symbol på fællesskabet mellem øst og vest. Det, synes jeg, er en rar tanke.

Et lille tip om sprogfærdigheder …
Og nå ja, så lige en lille advarsel her på falderebet til de der, som jeg, ikke er ret gode til tysk: berlinerne taler overraskende dårligt engelsk. Mange af dem slet ikke. Man henvender sig på engelsk, og får en lang, tysk smøre retur. Heldigvis er Anders bedre til tysk end jeg, så vi klarede os, men uden ham og hans sprogkundskaber havde jeg været lidt lost. Til gengæld fik jeg trænet mit (rustne og næsten ikke-eksisterende) tyske, og her to dage efter hjemkomsten tager jeg stadig mig selv i at tænke i tyske gloser. Skægt som hjernen hurtigt indstiller sig på det nye.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar